Newsletter 01/2017 - Nyt fra leverandører

18.01.2017 - REC lancerer TwinPeak 2 serien

REC har med TwinPeak 2 serien udvidet sin prisbelønnede produktserie og råder nu over en meget højefficient modulvariant, der har en ydelse på op til 295 Wp.

I den nye polykrystallinske modulgeneration er der for første gang integreret celler fra større wafers (156,75 mm) og fem i stedet for fire busbars. De større celledimensioner betyder, at modulerne endda er lidt større. Derudover bygger REC i produktudviklingen på de allerede kendte modulegenskaber, f. eks. det innovative design med halverede celler, den integrerede passivering af cellernes bagside (PERC teknologi) og en tredelt kontaktdåse. Disse tekniske egenskaber muliggør et højere udbytte, selv om panelet er påvirket af skygge, og lavere systemomkostninger.

Den nye serie er velegnet til små og mellemstore systemer. Til større projekter anbefaler vi den kendte TwinPeak serie. Vær dog opmærksom på, at dette modul efter en overgangsperiode kun vil kunne fås med sølv ramme. Den sorte ramme vil fremadrettet være forbeholdt Twin Peak 2 serien. Vi holder dig opdateret.

Fra omkring medio februar 2017 fås TwinPeak 2 BLK fra EWS. Panelet har en sort ramme, hvid bagside og en ydelse på 290 Wp. Derudover er Peak Energy solcellemodul med 270 Wp nyt i sortimentet.

Du kan beregne dine vilkår for de to nye produkter med QuickCalc, som er vores kalkulationsværktøj til enkeltkomponenter og komplet-systemer. Yderligere tekniske oplysninger kan du finde i databladet, der er tilgængeligt som download, eller direkte på REC’s hjemmeside.

Download: Datablad REC TwinPeak 2 Series (engelsk version)